Lidt info om de behandlinger du kan vælge.

Det skal nævnes, at alle behandlinger kan udføres ved besøg her, hjemme hos dig eller på fjernbasis - dvs. både du og jeg bliver i hver vores hjem og mødes via tlf eller i et online forum - disse detaljer sendes til dig, når du har bestilt en session :-)

Rådgivning :

En rådgivning består af rigtig mange dele, så her vil jeg forsøge, at sætte navn på de forskellige dele.

For det første er der jo min intuitive fornemmelse og forståelse af dig og deri min egen livserfaring - hvilken jeg altid vil gøre dig opmærksom på, dvs. jeg fortæller dig, når det er min egen erfaring jeg trækker på og hvornår det er engle/guides/universet, der deler deres visdom med dig.

Jeg har en del sanser, der forbinder mig til universet blandt andet: Klarfølelse, klarhørelse, klarsyn og ikke mindst kan jeg dufte de dufte de sender til mig, det er ikke noget jeg som så mærker, det er bare noget der sker.

Universet vil gennem mig give dig al den vejledning, du har brug for - lige nu.
Det kan være du døjer med ting, du har oplevet i dit liv, måske ved du ikke om du skal skifte job, skal flytte eller hvordan hjælper du bedst dine børn - der er så utrolig mange områder, hvor en rådgivning, der er skræddersyet til dig, vil give dig alt, du har brug for her og nu.

Healing :

Healing er ligeledes et meget stærkt redskab i din udvikling, for tag ikke fejl, alt handler egentlig om din udvikling.
Du vil finde ud af, at der til tider vil være behov for, at du blander alle behandlingsformer, da det netop er det, der virker lige nu.

En healing vil gennem mig skabe kontakt mellem universet og dig, således at dine engle sender lige netop den healing, du har brug for, igen skræddersys energierne til at passe 100% til dig og forhåbentlig kan dine energier derved igen komme i balance.

Specielt i healing er jeg en slags katalysator der sørger for at deres energi/deres ønsker for dig sendes direkte videre til dig. Jeg anvender mest Trance-healing.

En healing er som en rådgivning 100% lavet til dig, så jeg kan ikke sige, hvordan den forløber, eller hvad der vil ske, for det er individuelt.
Vi tager snakken om, hvad du kan forvente og måske får jeg nogle beskeder til dig om f.eks., hvad du oplever i din krop, hvilke vitaminer du vil have godt af og måske endda hvilke fødevarer, der ikke er gode for dig.

Jeg har udviklet en ny form for sjælehentning, der er grundlagt på shamanernes måde at heale en sjæl på, jeg har dog kombineret det med den spiritistiske måde at se tingene på. Denne gør at trauma, der virkelig har været hårde ved dig, kan heales uden at du skal snakke det hele igennem igen (måske har du talt om dem 100 gange) - jeg har set store fremskridt ved denne form, når vi taler børnetrauma, voldtægt osv.....

Jeg er ikke den, der udfører healingen, jeg er den, der sørger for at healingen får plads, jeg er den, der giver energierne en tid, et sted og et mål.

Jeg har oplevet utallige, ja tør vi kalde dem mirakler, måske får du også et.

Kontakt til dine kære :

At få kontakt til dem, der er rejst videre før dig, er en meget meget rørende, kærlig og dyb oplevelse.

Jeg kontakter dem, du ønsker at høre fra og formidler deres budskab til dig, tit vil jeg sige sætninger, de sagde eller f.eks., vil jeg banke i bordet som de gjorde - de kan sende en duft til os, du vil genkende.
Den du søger, har mange måder at vise dig på, at det er den rigtige, vi har kontakt til.

Du kan hos mig komme og ønske besøg fra en specifik - bestil en tid til denne session, men undlad at fortælle mig, hvem du ønsker at høre fra, det høre jeg, når vi mødes.